Kejserkrone: plantning, sorter og den der ikke blomstrer

Kejserkrone (Fritillaria imperialis) er forårets største løgplante: en meterhøj stængel med en krans af hængende, orange, røde eller gule klokker og en grøn bladtop over blomsterne. Den er nem at få til at blomstre det første år, fordi blomsten allerede ligger færdig i løget fra gartneriet. Det svære er alle årene derefter. Mange kejserkroner sætter kun blade i år to og tre, og løget kan rådne, hvis det ligger forkert. Siden her handler om, hvorfor kejserkronen ikke blomstrer, hvordan løget skal plantes, hvilke sorter der findes, og hvad liljebillen gør ved bladene.

Kejserkrone blomstrer ikke: de fem årsager

En kejserkrone, der kun sætter blade, mangler næsten altid enten dybde, dræn eller næring, og blomsten til næste forår anlægges allerede i løget i juni-juli. Det er derfor, de fleste blomstrer flot det første år og så går “blinde”: det første års blomst blev bygget i gartneriet i Holland, og år to afhænger helt af, hvordan løget har haft det i din have.

• For lav plantning. Et løg i 10-12 cm dybde, som man planter tulipaner, deler sig i små løg, der hver især er for svage til at blomstre. Kejserkrone skal 20-25 cm ned, målt til løgets bund.
• Våd jord om vinteren. Løget har ingen beskyttende skal og et hul i toppen, hvor sidste års stængel sad. I tung lerjord samler hullet vand, og løget rådner fra midten. Det er den hyppigste grund til, at kejserkronen helt forsvinder.
• Bladene blev klippet for tidligt. Bladene skal stå, til de er gule i juni, fordi det er dem, der fylder løget op. Klipper man dem væk, fordi bedet ser rodet ud, er der ingen blomst næste år.
• For lidt næring og for lidt sol. Kejserkrone er en sulten plante. Giv kompost eller en kaliumrig gødning, når skuddet kommer i marts, og igen efter blomstringen. I mere end halv skygge bliver løget mindre for hvert år.
• Løget var for lille fra start. Billige løg under 20 cm i omkreds blomstrer sjældent, heller ikke det første år. Et blomstringsdygtigt løg er på størrelse med en knyttet hånd.

Er kejserkronen først gået blind, kan den ofte reddes. Grav løget op i juli, når bladene er visne, lad det tørre et par dage i skygge, og plant det igen dybere i en grusblandet jord. Regn med, at der går et til to år, før det har samlet kræfter til en blomst igen.

Sådan plantes kejserkrone

Kejserkrone plantes fra slutningen af august til oktober, 20-25 cm dybt og med 30 cm mellem løgene, i fuld sol eller let skygge. Den skal i jorden tidligere end tulipaner, fordi løget uden skal tørrer ind, hvis det ligger for længe i en pose. Køb løgene tidligt, og plant dem samme uge.

Grav et hul på 30 cm, og læg 3-5 cm grus eller groft sand i bunden. Læg løget en anelse på skrå, så hullet i toppen ikke vender lige op, og fyld jord over. Det er stadig ikke en fast regel blandt gartnere, om løget skal ligge helt på siden; det vigtige er, at vandet kan løbe væk, og den skrå position er en billig forsikring i lerjord. På sandjord kan løget lægges lige med spidsen opad.

Placér kejserkronen, hvor den er tør om sommeren, gerne foran buske eller mellem stauder, der dækker de visnende blade i juni. Den kan også stå i en dyb krukke på mindst 35 cm, men krukken skal i læ for vinterregn og frostsikres med et lag bobleplast eller jutesæk.

Liljebillen: de røde biller på bladene

Den røde liljebille (Lilioceris lilii) er kejserkronens eneste alvorlige skadedyr, og den kan æde en plante bar på et par uger i april-juni. Billen er knaldrød, cirka 7-8 mm lang og sidder på bladene fra de første varme dage i april. Den lægger orange æg på bladenes underside, og larverne dækker sig med deres egne ekskrementer, så de ligner små klatter sort jord. Det er larverne, der gør den største skade.

Den sikreste bekæmpelse er at samle billerne i hånden hver eller hver anden dag fra midt i april. Hold en hånd eller et stykke hvidt papir under bladet, for billen lader sig falde ned og lægger sig på ryggen, når den bliver forstyrret. Tør æg og larver af bladenes underside. Billen går også på liljer, så har du begge dele, så tjek dem samtidig.

Kejserkrone-sorter: rød, orange og gul

De kejserkroner, der sælges i Danmark, er orange, røde eller gule sorter af Fritillaria imperialis, suppleret med to slægtninge: den mørkviolette persiske kejserkrone og det lave, ternede vibeæg. Alle blomstrer i april-maj, men de stiller vidt forskellige krav til jorden.

De røde og orange sorter er de mest hårdføre og holder længst i almindelig havejord. Den gule ‘Lutea’ er lidt mindre kraftig, men lyser op i et forårsbed med tulipaner. Persisk kejserkrone er en anden plante: den har blågrønne blade og en spinkel klase af næsten sorte klokker og blomstrer kun igen, hvis den står i varm, sandet jord op ad en sydvendt mur. Vibeæg er en dansk vild plante, der tværtimod trives i fugtig græsplæne og forvildes let.

Lugten, giften og de små dråber i klokkerne

Kejserkronens løg og blade lugter skarpt af ræv eller kattepis, og hele planten er giftig for mennesker, hunde og katte. Lugten er stærkest, når man rører planten eller håndterer løgene, og den er grunden til, at mus og mosegrise sjældent spiser løgene. At kejserkroner skulle holde muldvarpe og mosegrise væk fra resten af haven, er udbredt folketro, men det er ikke dokumenteret.

Løget indeholder alkaloidet imperialin, der kan give opkastning og påvirke hjertet, hvis løget spises. Brug handsker, når du planter, og plant ikke løgene, hvor en hund graver. Vend en blomst om, og du ser seks hvide nektarkirtler med en stor, klar dråbe i hver; de bliver hængende, selv når klokken vender nedad, og er et fast forårssyn for humlebierne.

Køb kejserkrone

Ofte stillede spørgsmål om kejserkrone

Videre herfra

Kejserkrone hører til blomsterløgene, hvor plantetid og dybde for alle løg og knolde står samlet. Den blomstrer samtidig med tulipaner og efter vintergæk og krokus. Når kejserkronen er afblomstret i maj, tager allium og liljekonval over, og om sommeren følger ranunkel, gladiolus og liljer, som liljebillen også går efter.