Alpeviol (Cyclamen) er to vidt forskellige planter under samme navn. Den ene er den store alpeviol i potte, som står i supermarkedet fra september til jul. Den tåler kun et par graders frost og hører til i vindueskarmen eller i en krukke på trappen om efteråret. Den anden er de små, hårdføre arter, som kan stå i skyggen under et træ i halvtreds år og sprede sig selv. De fleste problemer med alpeviol kommer af, at man behandler den ene som den anden. Siden her handler om, hvorfor alpevioler dør, hvilke arter der kan stå ude, hvordan knoldene plantes, og hvordan potteplanten holdes i live.
Hvorfor alpeviolen dør: de fire typiske årsager
En alpeviol, der visner, er næsten altid enten den forkerte art udendørs, vandet for meget, stillet for varmt eller smidt ud, mens den holdt sommerhvil. Det er sjældent sygdom fra starten; det er planten, der bliver behandlet efter det forkerte regelsæt.
- Potte-alpeviolen blev plantet ud. Den store alpeviol stammer fra det østlige Middelhav og tåler kun et par graders frost. De mindre “udendørs alpevioler”, der sælges til efterårskrukker, er som regel også sorter af samme art. De holder fint i en krukke til november, men en dansk vinter overlever de ikke i jorden. Regn dem som sæsonplanter.
- Vand i knolden. Knolden sidder halvt over jorden, og de nye blade og knopper skyder fra toppen. Hældes vandet ned over midten, bliver toppen våd, og gråskimmel (Botrytis) får knopperne og bladstilkene til at rådne og falde sammen. Vand fra neden: stil potten i et fad vand i 15-20 minutter, og hæld resten ud.
- For varmt. Over cirka 18 °C, og især over en radiator, gulner bladene, og blomsterne visner på få dage. Alpeviolen er en vinterplante, der vil have det køligt og lyst. Et koldt soveværelse eller en kølig gang er bedre end stuen.
- Sommerhvilet blev forvekslet med døden. Om foråret gulner alle bladene, og planten ser død ud. Det er den ikke; knolden går i hvile, ligesom de vilde alpevioler gør i den tørre middelhavssommer. Mange alpevioler ryger i skraldespanden netop her.
Ser du en alpeviol, hvis blade gulner én efter én midt i blomstringen, og jorden er våd, så lad den tørre ud, fjern de gule blade helt nede ved knolden med et lille vrid, og stil den køligere. Er knolden blød og mørk, er den rådnet og kan ikke reddes.
Hvilken alpeviol kan stå ude? Arterne
Kun de små, vilde arter er vinterhårdføre i Danmark, og de to, der er nemmest at få fat i, er efterårsalpeviol og vinteralpeviol. De har små blomster på 1-2 cm, men de vender tilbage hvert år, og knolden bliver større for hvert år.
| Art | Blomstring | Hårdfør | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Alpeviol (C. persicum) | September-marts | Nej, kun let frost | Store blomster; potteplanten og krukkeplanten |
| Efterårsalpeviol (C. hederifolium) | August-oktober | Ja | Blomstrer før bladene; vedbendformede, marmorerede blade hele vinteren |
| Vinteralpeviol (C. coum) | Februar-marts | Ja | Runde, mørkegrønne blade; blomstrer med erantis og vintergæk |
| Sommeralpeviol (C. purpurascens) | Juli-september | Ja, i læ | Duftende; næsten stedsegrøn |
Efterårsalpeviolen er den mest robuste og den, der spreder sig bedst. Den lyserøde eller hvide blomst kommer på bare stilke i august, og bladene følger efter og står marmorerede og pæne hele vinteren, indtil de visner i maj. Vinteralpeviolen er mindre og lidt mere kræsen med dræn, men den er en af de få planter, der blomstrer i februar. Planter man begge arter sammen, er der alpevioler i blomst eller blad ti måneder om året.
_02.jpg){kind=link}
Sådan plantes alpeviol udendørs
Hårdføre alpevioler plantes i let skygge under træer og buske, med kun 2-3 cm jord over knolden, og helst som potteplanter i vækst frem for som tørre knolde. Tørre knolde i poser har ofte ligget for længe og vågner ikke; en lille plante i potte fra planteskolen sætter rødder med det samme.
Plant efterårsalpeviol i august-september, mens den blomstrer, og vinteralpeviol om foråret eller i det tidlige efterår. Afstanden er 10-15 cm. Jorden skal være løs og veldrænet, gerne med løvkompost og lidt grus i tung lerjord, for knoldene rådner i vandmættet jord om vinteren. Den bedste plads er under et løvfældende træ: tørt og skygget om sommeren, når knolden hviler, og lyst om efteråret og vinteren, når planten vokser.
Det er værd at vide, hvilken side der skal op. Knolden er flad eller let hul på oversiden og rund på undersiden. Efterårsalpeviolen sætter rødder fra oversiden og vinteralpeviolen fra undersiden, men begge plantes med den flade side opad. Er du i tvivl, så plant knolden på højkant; den retter sig selv. Gød ikke med kvælstof, men giv et tyndt lag løvkompost om efteråret, ligesom skovbunden selv gør.
Alpeviol i potte og krukke: pasning
Potte-alpeviolen blomstrer i to til tre måneder, hvis den står lyst, men uden direkte middagssol, ved 10-15 °C, og vandes fra neden, når jorden er tør i overfladen. Pluk afblomstrede blomster og gule blade helt nede ved knolden med et vrid og et ryk; en stilk, der klippes, efterlader en stump, der rådner.
Giv flydende gødning med lavt kvælstof hver anden uge, så længe den blomstrer. I en udendørs krukke på trappen kan den stå fra september, til nattefrosten bider; dæk den med fiberdug de første frostnætter, og tag den ind, når der meldes mere end 3-4 graders frost.
Når bladene gulner i april-maj, kan potten stilles tørt og skygget, gerne udendørs, hele sommeren. I august-september sættes knolden i frisk jord, med toppen lidt over jordoverfladen, og vandes forsigtigt, til de nye blade kommer. Den blomstrer sjældent så rigt som i gartneriet, men den kan blive mange år gammel. Spindemider er det almindelige skadedyr i tør, varm stueluft; de giver fine, gullige prikker på bladene og forsvinder, når planten står køligt.
Myrerne, frøene og de krøllede stilke
De hårdføre alpevioler spreder sig ved hjælp af myrer: frøene har et sødt vedhæng, som myrerne slæber hjem, og sådan opstår nye planter meter fra moderplanten. Når blomsten er bestøvet, ruller efterårsalpeviolens og vinteralpeviolens blomsterstilk sig sammen som en spiralfjeder og trækker frøkapslen ned til jordoverfladen, hvor den modner næste sommer.
Klip derfor ikke de spiralsnoede stilke væk; det er næste generation. Frøplanterne blomstrer efter to til tre år, og et tæppe af alpevioler under et gammelt træ er som regel ikke plantet, men sået af myrerne gennem årtier. Knoldene kan med tiden blive store som en tallerken. Alle alpeviolarter er omfattet af handelsreglerne for vilde planter (CITES), så køb planter fra planteskole, ikke knolde af ukendt oprindelse.
Hele planten er giftig, og knolden indeholder mest af saponinen cyclamin. Den giver opkast og diarré hos katte og hunde, der gnaver i den, og skal holdes væk fra dyr, der graver i krukker.
Ofte stillede spørgsmål om alpeviol
Kan alpeviol stå udenfor om vinteren?
Den store alpeviol fra supermarkedet kan ikke; den tåler kun et par graders frost. De små arter efterårsalpeviol og vinteralpeviol er derimod vinterhårdføre og kan stå i haven år efter år.
Hvorfor hænger min alpeviol?
Som regel fordi den står for varmt eller har fået for meget vand. Stil den køligt ved 10-15 °C, og vand fra neden, når jorden er tør i overfladen.
Hvordan vander man alpeviol?
Fra neden: stil potten i et fad vand i 15-20 minutter, og hæld resten ud. Vand aldrig ned over knolden, hvor knopperne sidder.
Hvorfor bliver bladene på min alpeviol gule?
Midt i blomstringen skyldes det for meget varme eller vand. Om foråret er det sommerhvilet: knolden går i hvile og vågner igen i august-september.
Hvordan får man alpeviol til at blomstre igen?
Lad knolden hvile tørt om sommeren, sæt den i frisk jord i august-september med toppen over jorden, og stil den køligt og lyst, når de nye blade kommer.
Hvor dybt skal alpeviolknolde plantes?
Kun 2-3 cm jord over knolden, med den flade side opad og 10-15 cm mellem knoldene, i løs, veldrænet jord i let skygge.
Hvornår blomstrer alpeviol?
Potte-alpeviolen blomstrer fra september til marts. Efterårsalpeviol blomstrer i august-oktober, vinteralpeviol i februar-marts og sommeralpeviol i juli-september.
Er alpeviol giftig for katte?
Ja. Hele planten er giftig for katte og hunde, mest knolden, og den giver opkast og diarré. Hold den væk fra dyr, der gnaver i planter eller graver i potter.
Videre herfra
Alpeviol hører til blomsterløgene, hvor plantetid og dybde for alle løg og knolde står samlet. Vinteralpeviolen blomstrer sammen med erantis og vintergæk i februar, lige før krokus, og den trives i samme skygge som julerose og liljekonval. Til forårsbedet i sol er kejserkrone og allium det næste skridt, og om sommeren følger ranunkel og gladiolus.